top of page

Det formelle om mig

Certifikater.jpg
Det formelle om mig
​

Til dig der har brug for noget mere formelt om mig, jeg gik i folkeskolen fra 1.-7. klasse på Sønderjyllandsskolen på Frederiksberg. I 8.-10. klasse på en meget spændende skole der hed Statens Pædagogiske Forsøgscenter i Rødovre hvor undervisnings- og lærermetoder blev udført i praksis før det evt. kunne bruges over hele landet. På den skole arbejdede vi hovedsaligt projektorienteret, på den gode måde, hvor vi elever havde ansvaret (under god vejledning) for at inddrage flere fag i hvert projekt. Den form for ansvarlig modtagelse af viden er en grundsten for mig, derfor kan jeg indimellem have svært ved at forstå konceptet passivt at modtage undervisning. Hvis du vælger at bruge mig, forventer jeg at du er ansvarlig og engageret i dit eget liv. 

Ved min hjemkomst startede jeg uddannelse som dyrepasser, for jeg har altid haft et stort hjerte for alle slags dyr og dyrevelfærd. Jeg drømte om at komme til at arbejde i København ZOO, for det havde både min far og min bror gjort. I mine mange år i praktik som dyrepasser og efterfølgende som dyrepasser har jeg arbejdet med alle slags dyr fra mus til elefanter (ovenikøbet i København ZOO) og stort set alt derimellem. Så blev jeg uddannet som naturplejer, som omfatter ret stor viden om planter og vilde Danske dyr, som åmand fik jeg endnu et fysisk hårdt arbejde med at slå grøde samt brinker på åløb i Storkøbenhavns amt. I den tid hvor jeg har udført hårdt fysisk arbejde i samarbejde med fantastiske kollegaer er jeg blevet opmærksom på at det er netop det vigtigste for mig at man i fællesskab løser opgaver som efterfølgende kan ”hakkes af” for det giver mig stor jobtilfredshed. Nu bød muligheden sig for at jeg kunne fortsætte med endnu en formel uddannelse nemlig som Miljøtekniker, det lød spændende, for det er sådan nogen der sidder og planlægger miljøarbejdet. Det jeg arbejder med, i dag er en kombination af at ville passe på mennesker samtidig med at jeg hjælper med at beskytte dem mod farlige, eller i hvert fald smittefarlige dyr, nemlig kloakrotter. Holder af at være den der kan hjælpe når det ulykkelige sker at der er brud på en kloak som gør at der er sluppet rotter ud og at de er inde i huset eller boltrer sig i haven. 

​

bottom of page